Spørgsmål og svar
FAQ
Her kan du få svar på de ofte stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på det du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
App og booking
Jeg forsøger at booke, men appen står bare og loader?
Vi har opdateret systemet bag Visitors, så derfor er det for nogen nødvendigt at slette appen og installere den på ny – så burde det virke. For Android-telefoner skal appen slettes og installeres og herefter skal du logge ud og ind igen. Hvis ikke det virker så kontakt os på info@visitors.dk eller tlf. 71 99 00 07.
Appen siger "Der skete en fejl - er du på nettet?"
Vi har opdateret systemet bag Visitors, og derfor oplever nogen dette. Hvis du sletter appen og installerer den igen, og herefter logger ud og ind i gen – så burde det virke. Ellers kontakt os på info@visitors.dk eller tlf. 71 99 00 07.
Virker appen til både Android og iPhone?
Ja! Visitors app’en kan både hentes til Android og IOS.
Hvordan bliver jeg medlem af en parkeringsgruppe?
Når du opretter dig som bruger, skal du efterfølgende tilmelde dig en parkeringsgruppe. Du vil blive præsenteret for 3 forslag, som er de tre grupper der rent geografisk, er placeret tættest på dig. Passer ingen af de tre forslag er der et søgefelt, hvor du kan søge efter et specifikt gruppenavn.
Kan jeg godt være medlem af flere parkeringsgrupper?
Ja, der er ingen begrænsning på hvor mange grupper du kan være medlem af.
Koster det noget at være medlem?
En kommunal parkeringsgruppe vil oftest være gratis for borgerne i kommunen at benytte. Dog kan der undtagelsesvis være nogle kommunale parkeringsgrupper, som kræver et månedligt abonnement, hvorefter alle p-pladserne frit kan bookes. Prisen fremgår i tilmeldingsprocessen til den enkelte gruppe.
Hvor mange aktive bookinger kan jeg have?
Som udgangspunkt kan man have 5 ad gangen. Antallet kan dog variere fra gruppe til gruppe.
Kan jeg booke forud?
Ja, du kan godt booke forud, fx kan du lave en booking, som først starter om 1 uge.
Hvordan opsiger jeg mit abonnement?
Det gør du inde i app’en under menupunktet profil. Her trykker du på Administrer abonnement, hvorefter du finder knappen afmeld.
Mit betalingskort er udløbet, hvor opdaterer jeg det?
Det gør du inde i app’en under menupunktet profil. Her trykker du på Administrer abonnement, hvorefter du kan trykke på knappen betaling og opdatere dit betalingskort.
Parkering
Hvordan parkerer jeg i Codanhus på Frederiksberg?
Det er vigtigt, at du laver en booking i Visitors appen før, at du kører ind i p-huset. Der kan gå op til 1 minut, fra du har foretaget en booking, til den er registreret i systemet.
Se mere om hvordan du parkerer i Codanhus i videoen her:
Skal jeg indstille min p-skive, når jeg parkerer bilen?
Nej, det behøver du ikke.
Det fremgår ikke af skiltene på parkeringspladsen, at man kan parkere med Visitors?
Er det muligt at booke p-pladsen i app’en kan du se bort fra skiltningen på p-pladsen. En booking svarer til en tidsbegrænset parkeringstilladelse, svarende til det tidsrum du har booket.
Jeg har skrevet en forkert nummerplade, kan jeg ændre den?
Ja, gå ind under menupunktet parkeringer og find den aktuelle parkering og tryk på den. Herefter kommer du ind på en detaljeside, hvor du kan se hvilken nummerplade, du har anført. For at ændre nummerpladen skal du blot trykke på det, hvorefter du kan opdatere den.
Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg parkerer det rigtige sted?
Hver enkelt p-plads i parkeringsgrupperne er oprettet med en separat beskrivelse og med tilhørende billeder. Husk altid at læse beskrivelsen. Der kan fremgå nogle specifikke retningslinjer for den enkelte p-plads. F.eks. kan det være, at man skal parkere i den højre side af p-arealet.
Jeg har modtaget en p- afgift - hvad gør jeg?
Har du modtaget en p-afgift skal du henvende dig til det firma, som har udstedt afgiften. Er p-afgiften udstedt i et tidsrum, hvor du havde en aktiv booking i Visitors, skal du kontakte Visitors på info@visitors.dk eller på telefon 71 99 00 07
Slutter min booking, når jeg kører ud af Codanhus?
Nej, du kan sagtens køre ind og ud af Codanhus uden at din booking afsluttes. Din booking i Visitors vil være aktiv i den periode, du har booket.