Spørgsmål og svar

FAQ

Her kan du få svar på de ofte stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på det du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

App og booking

 

Virker appen til både Android og iPhone?

Ja! Visitors app’en kan både hentes til Android og IOS i hhv. App Store og Google Play Store.

Hvordan bliver jeg medlem af en parkeringsgruppe?

Når du opretter dig som bruger, skal du efterfølgende tilmelde dig en parkeringsgruppe. Du vil blive præsenteret for 3 forslag, som er de tre grupper der rent geografisk, er placeret tættest på dig. Passer ingen af de tre forslag er der et søgefelt, hvor du kan søge efter et specifikt gruppenavn.

Kan jeg godt være medlem af flere parkeringsgrupper?

I København og på Frederiksberg, kan man kun bruge Visitors i det område/den gruppe, man har beboerlicens til. 

I Hillerød og i Kolding, kan alle frit blive medlem og bruge Visitors. 

Kan jeg booke forud?

Ja, du kan godt booke forud, fx kan du lave en booking, som først starter om 1 uge.

Appen siger "Der skete en fejl - er du på nettet?"

Det skulle gerne virke, hvis du forsøger at logge ud og ind igen. Det gør du under menupunktet “Profil” i bunden. Hvis ikke det virker så kontakt os på info@visitors.dk eller tlf. 71 99 00 07.

Kan man tilføje mere end en bil?

Ja, man kan tilføje flere biler.

Kan man være flere brugere om samme bil?

Ja, de der deles om en bil kan alle have gavn af Visitors. Hver især tilføjer blot bilen på deres egen profil.

Er det muligt at booke en handicap p-plads?

Det er desværre ikke muligt at reservere en handicap p-plads. Men på de lokationer, som har handicap p-pladser, er de sjældent optagede alle sammen.

Kan jeg reservere en ladestander til min el-bil?

Du må gerne anvende laderne til din elbil på p-pladserne. Det er dog desværre ikke muligt booke en ladeplads, men er der en ledig, når du parkerer, må du gerne anvende den.

Parkering

Skal jeg indstille min p-skive, når jeg parkerer bilen?

Nej, det behøves ikke. Under mine aktive parkeringer i app’en har borgeren en kvittering til hver parkering. Det er den digitale tilladelse, som er beviset for, at der er foretaget en booking i det pågældende tidsrum som fremgår af kvitteringen.

Det fremgår ikke af skiltene på parkeringspladsen, at man kan parkere med Visitors?

Hvis p-pladsen fremgår af app’en, kan du med sikkerhed parkere der med en gyldig booking. En booking svarer til en tidsbegrænset parkeringstilladelse, svarende til det tidsrum du har booket. Orienter dig altid vedr. særlige forhold på parkeringskiltene, ift. handicappladser, reserverede båse, områder af pladsen med standsning/parkering forbudt; hvor en Visitors-booking ikke er gældende.

Jeg har lavet en booking med en forkert nummerplade, kan jeg ændre den?

Ja, gå ind under menupunktet parkeringer og find den aktuelle parkering og tryk på den. Herefter kommer du ind på en detaljeside, hvor du kan se hvilken nummerplade, du har anført. For at ændre nummerpladen skal du blot trykke på det, hvorefter du kan opdatere den.

Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg parkerer det rigtige sted?

Hver enkelt p-plads i parkeringsgrupperne er oprettet med en separat beskrivelse og med tilhørende billeder. Husk altid at læse beskrivelsen. Der kan fremgå nogle specifikke retningslinjer for den enkelte p-plads. F.eks. kan det være, at man skal parkere i den højre side af p-arealet.

Jeg har modtaget en p-bøde - hvad gør jeg?

Har du modtaget en p-bøde skal du henvende dig til det firma, som har udstedt afgiften. Er p-bøden udstedt i et tidsrum, hvor du havde en aktiv booking i Visitors, skal du kontakte Visitors på info@visitors.dk eller på telefon 71 99 00 07

Kan p-vagten se p-tilladelserne udstedt af Visitors?

Ja, det kan p-vagten. I forbindelse med bookingen bliver registreringsnummeret på bilen sendt til p-operatørens database. Derfor kan p-vagten ved at scanne bilens nummerplade se, at der en gyldig p-tilladelse til bilen, genereret via Visitors til den pågældende lokalitet og i det tidsrum bookingen omfatter og desuden fremgår af kvitteringen.

EasyParks automatiske kameraparkering starter, selvom at jeg har en gyldig booking?

Hvis du har husket at booke, inden du kører ind i p-huset, så gør det ikke noget, at EasyParks automatiske kameraparkering starter. EasyPark opkræver ingen penge for parkeringen, hvis du parkerer inden for bookingperioden. Det er kun i det tilfælde, hvor du parkerer i længere tid, end din booking gælder, at Easypark automatisk trækker penge for den ekstra tid du har parkeret. Kontakt os endelig, hvis du mod forventning skulle opleve problemer.

Kan jeg køre ind og parkere nogle minutter før bookingens starttidspunkt?

Nej, p-licensen er først gyldig fra bookingens påbegyndelse og til dens afslutningstidspunkt. Vær derfor opmærksom på først at køre ind, når bookingen er startet og ud inden den slutter. Book gerne eventuelt 15 minutter ekstra, hvis du er i tvivl om dit ankomsttidspunkt.

Hvad gør jeg, når jeg skal på ferie?

Når du skal på ferie og gerne vil parkere i længere tid end det tidsrum, man maksimalt kan booke ad gangen, så kan du forlænge bookingen uden at skulle køre bilen ud. Vi kan dog ikke garantere, at der er ledigt, til at kunne booke i direkte forlængelse af din booking. Der er størst sandsynlighed for at kunne forlænge på de lokationer med mange p-pladser. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice. 

København

 

Hvor kan jeg anvende Visitors i Københavns Kommune?

Du kan kun booke p-pladser i den bydel, som du har beboerlicens til. Se mere her om hvilke p-pladser, der er tilgængelige i hver bydel.

Hvem kan benytte Visitors i København?

Hvis du har en beboerlicens til en af de områder, hvor der tilbydes p-pladser via Visitors, så kan du booke p-pladser forud og helt gratis i den pågældende gruppe. Fx hvis du har en beboerlicens til Vesterbro, så kan du booke og benytte p-pladserne, når du er medlem af gruppen der hedder Vesterbro.

Se hvilke beboerlicenszoner, som kan benytte Visitors her.

Hvor mange bookinger kan jeg have ad gangen?

I alle grupperne beliggende i Københavns Kommune kan du have 2 aktive bookinger ad gangen, som hver varer max. 72 timer (3 døgn).

Jeg har to bookinger i forlængelse af hinanden, kan jeg godt blive holdende i p-huset/på p-pladsen?

Ja det kan du sagtens, du behøver ikke at forlade p-huset/p-pladsen mellem de to bookinger.

Hvad hvis jeg forlader p-pladsen før bookingens udløb?

Hvis du kører fra din p-plads før bookingens udløb, så HUSK at stoppe din parkering i Visitors-appen, så p-pladsen kan bookes og benyttes af andre.

EasyParks automatiske kameraparkering starter, selvom at jeg har en gyldig booking?

Hvis du har husket at booke, inden du kører ind i p-huset, så gør det ikke noget, at EasyParks automatiske kameraparkering starter. EasyPark opkræver ingen penge for parkeringen, hvis du parkerer inden for bookingperioden. Det er kun i det tilfælde, hvor du parkerer i længere tid, end din booking gælder, at Easypark automatisk trækker penge for den ekstra tid, du har parkeret. Kontakt os endelig, hvis du mod forventning skulle opleve problemer.

Kan jeg benytte Visitors med lånebilslicens/erhvervslicens/værkstedslicens eller til mine gæster?

Nej, Visitors kan desværre ikke benyttes til hverken lånebilslicens, erhvervslicens, værkstedslicens eller til dine gæster; kun til biler med beboerlicens i København. 

Kan jeg bruge Visitors, hvis jeg har en motorcykel med beboerlicens?

Ja, det kan du godt. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at parkere i p-huse med bom og nummerpladegenkendelse, går bommen ikke automatisk op, da motorcykler ikke har deres nummerplade foran, og dermed ikke kan læses af kameraet. Ved bom-anlægget skal du derfor i stedet trykke “Ring op” og informere servicepersonalet om, at du har en booking i Visitors. 

Det gælder i:

Indre by:

  • Magasin
  • Vesterport
  • Adelgade Q-Park
  • Adelgade ARCA
  • Borgergade

Vesterbro:

  • Scandic Kødbyen
  • Vesterport
Har jeg et max antal årlige bookinger?

Nej, der er ikke noget årligt max for antal bookinger. Du kan have 2 bookinger ad gangen, med max 3 dages varighed pr. booking.

Kan jeg altid forlænge min booking?

Som udgangspunkt ja, med mindre du allerede har 2 aktive bookinger (en forlængelse tæller som en ny booking.), eller at alle p-pladserne er optaget i det tidsrum, du prøver at forlænge i.

Frederiksberg

Hvordan parkerer jeg i Codanhus på Frederiksberg?

Det er vigtigt, at du laver en booking i Visitors appen før, at du kører ind i p-huset. Der kan gå op til 1 minut, fra du har foretaget en booking, til den er registreret i systemet.

Se mere om hvordan du parkerer i Codanhus her.

 

Hvor mange bookinger kan jeg have ad gangen?

På Frederiksberg kan du have 3 aktive bookinger ad gangen, som hver kan have en varighed på op til 7 dage (168 timer).

Slutter min booking, når jeg kører ud af Codanhus?

Nej, du kan sagtens køre ind og ud af Codanhus uden at din booking afsluttes. Din booking i Visitors vil være aktiv i den periode, du har booket.

Kolding

 

Hvor kan jeg anvende Visitors i Kolding?

Se her hvor du kan benytte Visitors i Kolding Kommune.

Hvor mange bookinger kan jeg have ad gangen?

Du kan have 5 aktive bookinger ad gangen, som hver kan have en varighed på op til 24 timer.